Junior Salgssupport & Koordinator
Vil du kickstarte din karriere indenfor teknisk salg? Har du teknisk flair, gåpåmod og lyst til at arbejde med spændende løsninger til håndtering af bulk materialer – fra maskiner til komplette anlæg? Så er det måske DIG vi leder efter!
Vi søger en Junior Salgssupport & Koordinator, som er nysgerrig på tekniske løsninger og motiveres af at arbejde i krydsfeltet mellem teknik og salg.
Hvem er vi?
Lachenmeier Monsun A/S udvikler og leverer avancerede løsninger til bulk håndtering hvor materialer flyttes effektivt og skånsomt fra lastbil til silo, fra land til skib og gennem procesanlæg. Vi arbejder tæt med kunder i hele Europa og brænder for at levere kvalitet, innovation og skabe gode relationer.
Nu søger vi en Junior Salgssupport & Koordinator, der vil være en vigtig del af vores voksende salgsafdeling og samtidig får en unik mulighed for at opbygge en karriere indenfor teknisk B2B salg.
Stillingen - din hverdag hos os
Som Junior Salgssupport & Koordinator bliver du en central del af vores tilbuds- og salgsproces. Du vil arbejde tæt sammen med vores erfarne tekniske sælgere – og du vil få ansvar i et tempo, der matcher dine kompetencer.
Dine primære opgaver
• Udførelse af kvalitetssikring af tilbud i samarbejde med salgsteamet
• Indsamling af teknisk information og dokumentation til tilbud og projekter
• Opfølgning på leads, forespørgsler og igangværende tilbud
• Support til vores salgsorganisation i udvalgte markeder
• Håndtering af kundedialog via mail og telefon
• Vedligeholdelse i CRM og interne systemer Deltagelse i messer og kundemøder
Hvad jobbet IKKE kræver
• Årelang salgserfaring
• Avanceret teknisk viden fra første dag
• Evner til at lukke store ordrer selvstændigt
Du får træning, onboarding og masser af støtte fra teamet.
Hvem er du?
Du kan komme fra mange baggrunde, men vi forestiller os at du:
• Har teknisk flair og teknisk interesse (f.eks. fra uddannelse, fritidsinteresse eller job)
• Interesserer dig for teknisk salg og kundekontakt
• Er struktureret og ansvarsfuld – men stadig nysgerrig og lærevillig
• Er imødekommende, serviceminded og god til at kommunikere
• Trives i et team, hvor man hjælper hinanden
• Har lyst til at lære om komplekse produkter og løsninger
• Er god til engelsk – vi har engelsktalende kunder
• Kan du tale, læse skrive tysk er det en stor fordel
Du kan være nyuddannet, have erfaring fra elevstilling eller være i starten af din karriere - det vigtigste er, at du har drive, motivation for at lære og er nysgerrig på tekniske løsninger. Du trives med at udvikle dig i rolem og tage ansvar for din egen læring.
Vi tilbyder:
• En oplagt chance for at starte en karriere inden for teknisk salg
• Grundig oplæring i vores produkter, systemer og processer
• Et stærkt team, hvor humor, samarbejde og faglighed går hånd i hånd
• Mulighed for at udvikle dig mod enten teknisk sælger, projektsalg eller teknisk specialist, afhængig af dine ambitioner
• Gode ansættelsesforhold og lønpakke, samt pensionsordning
• En hverdag i en virksomhed med vækst, korte beslutningsveje og gode karrieremuligheder
• Daglig kontakt med kunder og samarbejdspartnere i flere europæiske lande
• En rolle med mange kontaktflader og mulighed for at opbygge stærke relationer
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.
Ansøgning og tiltrædelse
Vi ansætter, når vi finder den rette – så send din ansøgning med CV samt relevante bilag snarest muligt til: job@lachenmeier-monsun.com
Alle ansøgninger behandles fortroligt.
OM LACHENMEIER MONSUN
Lachenmeier Monsun er en dynamisk og internationalt orienteret virksomhed, der designer og producerer løsninger til håndtering af bulk varer, fra korn- og foderstoffer, til biobrændsel.
Siden grundlæggelsen i 1952 er virksomheden vokset til en internationalt anerkendt producent af kundetilpassede løsninger. Vi deltager i processen fra idé til installation, men indgår også som kvalificeret underleverandør af enkelt maskiner og komponenter.
Vores produkter markedsføres under mærket MONSUN™ til segmenterne Feed & Grain samt Bio.
For yderligere oplysninger se her: www.lachenmeier-monsun.com


